Vi har siden 1. juni sejlet gennem 23 sluser og under 63 broer (vi mangler nu kun 3 sluser og 3 broer!). Vi har trukket sejl tværs gennem den engelske kanals storskibsruter, over farverige farvande, underskønne bugter, smaragdgrønne og dybblå have. Vi har smidt 50 meter ankerkæde på 3 meters dybde - fordi der få timer senere var mere end 12 meter dybt. Vi har slået fartrekord på 12,8 knob, forceret modstrømme på over 3,5 knob, kæmpet for at nå rundt om bøjerne og fri af lavvande, og vi har sejlet sidelæns ind i havnebassiner. Vi er fløjet afsted i medstrømme på et udgangspunkt af nøje udregninger af dønninger, strømme - og et tidevand der i Saint Malo-bugten toppede med udsving på 12,4 meter. Vi har spist os gennem tyske schnitzler, hollandske bitterballen og belgiske loaded fries - for (endelig) at nå frem til det mageløse franske køkken, hvor primært skaldyr har været dominerende - ombord på Ariadne II, som på land - med en enkelt 12-dages afhopper langs den engelske sydkyst og Isle

Efter Sarah og Lilli påmønstrede i Amsterdam er det gået over stok og sten med tidevand og medstrøm sydpå. Imens sømil efter sømil passerede bag os, blev den oprindelige plan om at sejle helt ind i Middelhavet på denne første tur sydpå mindre og mindre attraktiv - af flere årsager. For det første synes vi, at det er synd at ræse afsted gennem så skønne og historiemættede områder, som dem vi passerer langs den franske vestkyst, uden at stoppe op og tage det hele ind. Her er så meget at opleve, så meget at lære, så meget at lade sig inspirere af. Her er stof til fremtidige noveller, digte, sange. Her kan lagres eftertanke - ikke mindst i mødet med de lokales hverdagstempo, gæstfrihed og nysgerrighed. Og så er det netop nu mere relevant end nogensinde, at fortælle Lilli om de allieredes landgang i Normandiet og hvilken betydning Operation Overlord - herunder Operation Neptune ved Omaha Beach - fik for den verden vi lever i i dag. For det andet så har vi "kun" fire måneder til rådighed i d

18. juni 2026 blev en af de milepæle vi har set meget frem til og kommer til at huske - dagen hvor vi sejlede vores Ariadne II ind over grænsen til Frankrig. Nu føler vi for alvor, at vi er langt væk fra Øresund :-) I modsætning til forrige ben var turen fra Zeebrügge til Dunkerque mageløs fin sejlads - stille sø, ikke nævneværdige bølger og en blid halvvind, der særligt hjalp os da vi cirka 5 mil før havnen ramte modstrømmen. Lige ved indsejlingen skiftede Port Control signalet til 3 x rødt lys hvilket betyder, at man ikke må sejle ind i havnen, men skal blive liggende udenfor og cirkle, til der atter gives grønt lys. Det tog cirka 30 minutter, og så landede vi i den skønne Yacht CLub de la Mer du Nord hvor Europas indtil videre sødeste og mest hjælpsomme havnefoged Louise, tog pænt imod os og henviste os til en fin flydebroplads i inderhavnen. De kommende 2-3 døgn står på franske delikatesser fra byens markeder og en varslet havnefest fredag og lørdag. Her bliver vi til søndag d. 21.

Søndag den 14. juni - efter et døgn alene ombord på Ariadne II i Sixhaven Marina, hvor dagsordenen mest bestod af rengøring efter 10 døgns herresejlads - påmønstrede Lilli og Sarah (endelig), og det egentlige familiesommertogt kunne begynde. Søndag eftermiddag og aften gik med sightseeing i Amsterdam ... og ikke mindst med at forklare en lettere måbende Lilli om, hvad alle de letpåklædte kvinder lavede i de dersens udstillingsvinduer. Mandag gik turen ud gennem kanalen og mod pigernes første sluse, som ledte os ud i nordsøen. Efter godt seks timers stille og rolig sejlads lagde vi til i Scheveningen, som er marinaen ved Haag. Marinaen var propfyldt, og vi endte med at måtte bakke ind og kile os ind på plads. Tirsdag morgen 7:30 påbegyndte vi et 10 timers træk mod Zeebrügge - men her begik vi en gigantisk fejl. Lilli, som normalt er særdeles søstærk, glemte vi at fylde mad og væske i inden afgang ud i nordsøen ... og det er temmelig skidt, for så bliver man let(tere) søsyg. Der er temme

Tilbage i semi-åbent "hav" i Ijslmeer begyndte den tunge skibstrafik for alvor. Men det gør faktisk kun sejladsen endnu mere attraktiv og spændende, at der er så mange faktorer man hele tiden skal holde et vågent øje med. Til gengæld var vejret endelig til (fortjent!) fuld sejlføring i solskin kort efter vi forlod kanalerne gennem slusen ved Harlingen. Kursen var sat mod det mageløst smukke Ekhuizen, som skulle blive sidste nat med vores 1. crew inden afmønstring i Amsterdam. Co-kaptjan Thorsten. Co-styrmand og kommunikationschef Andreas. Kaptajnen og styrmanden tjekker sejlføringen (og storskibstrafikken forude!) Leeuwarden - Ekhuizen: 59,6 sømil tilbagelagt på 8 timer og 41 minutter.

Den 8. juni klokken 07:00 gik broen ved Garnwerd op - og vi susede under den som de første. Første stop var havnen i Zoutkamp, hvor vi tankede op (der går en del marinediesel til på den stående masterute ...). Og så ventede det rute-ben mod Dokkum med den suveænt laveste vanddybde: 1 til max 2 meter. Vi stikker som nævnt 1,85 cm ulastet, så det var med Ariadne stift plantet midt i kanalen og blikket rettet mod dybdemåleren. Gevinsten for de mange timers kanalsejlads kyssede Ariadnes stævn da vi sejlede ind i Leeuwarden og fandt en fin plads lige ved de græssede volde i byens centrum og hvor vi straks efter fortøjning hurtigt mærkede historiens vingesus. I middelalderen voksede byen til et vigtigt handelscenter og fik byrettigheder i 1435. I 1500-tallet fungerede Leeuwarden som residens for de frisiske statholdere, hvilket tiltrak adelen og satte et prægtigt arkitektonisk præg på byen som er bevaret. Ellers er byen vist mest kendt som fødestedet for den berømte spion Mata Hari :-) Aften